Skrivekursus
Skrivekurset Skriv dit liv er for dig, der ønsker at skrive litterært og personligt om oplevelser fra dit eget liv.
På skrivekurset får du mulighed for at fordybe dig i en terapeutisk skriveproces sammen med andre i trygge rammer med plads til emotionelle reaktioner på dit personlige arbejde.
- Måske er du allerede godt igang med at skrive og søger inspiration og nye metoder?
- Måske drømmer du om at skrive, men har ikke fået taget hul på det endnu?
- Du lærer om dramaturgi og metaforer og om forskellen på selvkritik og god refleksion.
- Du får en gruppe, der kan give feedback på dit arbejde, og måske vælger I at fortsætte som skrivegruppe enten selvstændigt eller faciliteret af mig.
Skriveforløbet veksler indholdsmæssigt mellem undervisning, øvelser, læsning af de andre deltageres tekster og personlig proces – herunder en individuel session, hvis du ønsker det. Du vil få mulighed for at udforske og udvikle dit eget narrativ, identitet og sproglige bevidsthed.
Det vil efterfølgende være muligt for de af deltagerne der ønsker det at etablere en tryg skrivegruppe, der efter forløbet vil kunne fortsætte på egen hånd. Jeg faciliterer også skrivegrupper for tidligere deltagere på Skriv dit liv-forløbet.
Jeg udviklede kurset efter jeg havde skrevet romanen En nat i august, som er autofiktion, det vil sige at den delvist er baseret på mine egne oplevelser. Jeg holdt flere foredrag om mit arbejde med bogen og som sidegevinst fik jeg ideen til kurset.
Udover at det er en stor fornøjelse at undervise og meget meningsfuldt for mig at arbejde med at hjælpe andre med deres skrivning, har det givet stor inspiration til mit eget forfatterskab og skriveglæde.
Her kan du læse min artikel om at skrive autofiktion, som har været bragt i Tidsskrift for Psykoterapi nr 2, 2024: At skrive litterært om en personlig og terapeutisk proces.
Jeg har holdt mange foredrag om mit forfatterskab og har bla. undervist gennem Dansk Forfatterforening, Dansk Psykoterapeutforening og EFT-Instituttet. Jeg er pt. psykologisk støtteperson i en skrivekreds ved Københavns Universitet med temaet Efterfødselsreaktioner.
Udover tyve års erfaring som skønlitterær forfatter, er jeg uddannet proceskonsulent fra Attractor. Jeg har deltaget at tre Story seminarer med Robert McKee i London, og jeg har deltaget i Edward de Bonos ideudviklingskursus.
Næste skrivekursus starter i 2027
Datoer:
Hvis du vil holdes opdateret med nye datoer, kan du abonnere på mit nyhedsbrev.