Når I går i parterapi hos mig

Når I går i parterapi hos mig

Som psykoterapeut er jeg dedikeret til at hjælpe jer i en svær tid. Uanset hvad der bringer jer i terapi møder jeg jer med empati og omsorg. Jeg ser det som min fornemmeste opgave at bruge min faglighed og menneskelige erfaring til at forstå, hvad I hver især og sammen har med i baggagen, og hvordan det har betydning i jeres aktuelle livssituation. 

Jeg ved hvor sårbart det kan være at sætte sig foran en fagperson, I endnu ikke kender og begynde at tale om det der gør ondt. Jeg bruger denne viden og erfaring til at afstemme min kommunikation med jer, så vi kan opbygge en tryg og tillidsfuld relation. 

Jeg holder mig fagligt opdateret ved at gå i regelmæssig supervision og egenterapi og at tage kurser og efteruddannelse. 

Jeg arbejder med den evidensbaserede metode Emotionsfokuseret Terapi og med chok-traumeterapimetoden Somatic Experiencing. Denne kombination af metoder har jeg valgt, fordi de har givet mig stor forståelse for sammenhængene mellem krop, følelser og tanker. Og jeg har fået meget effektive metoder til at arbejde med at forandre det, der giver smerte i livet. Dermed kan jeg sammen med dig skabe varig og mærkbar udvikling, som du potentielt vil kunne få glæde af resten af livet.

Begge metoder er det, man kalder oplevelsesorienterede og fænomenologiske. Det betyder kort sagt, at jeg ved at stille undersøgende spørgsmål i et afstemt tempo, der passer til lige præcis dig, arbejder hen i mod at forstå dét, der er svært – for at kunne forandre det.

I Emotionsfokuseret Terapi arbejder vi med empatisk kommunikation, som fundament for at skabe en tillidsfuld og tryg relation.

En tryg relation gør det nemlig muligt for os at kunne arbejde med dine sårbare reaktionsmønstre og oplevelser på en nænsom og samtidig fokuseret måde.

Som psykoterapeut såvel som jordemoder arbejder jeg med informeret samtykke, og jeg sikrer mig derved at vi er i sync med, hvilken retning terapien tager.

Det siger tidligere klienter

Følg med på instagram

Scroll to Top