Når du går i terapi hos mig

Når du går i terapi hos mig

Som psykoterapeut er jeg dedikeret til at hjælpe dig i en svær tid. Uanset hvad der bringer dig i terapi møder jeg dig med empati og omsorg. Jeg ser det som min fornemmeste opgave at bruge min faglighed og menneskelige erfaring til at forstå, hvad du har med i baggagen og hvordan det har betydning i din aktuelle livssituation. 

Jeg ved hvor sårbart det kan være at sætte sig foran en fagperson, du endnu ikke kender og begynde at tale om det der gør ondt. Jeg bruger denne viden og erfaring til at afstemme min kommunikation med dig, så vi kan opbygge en tryg og tillidsfuld relation. 

Jeg holder mig fagligt opdateret ved at gå i regelmæssig supervision og egenterapi og at tage kurser og efteruddannelse. 

 

Samtaler der er tilpasset præcis dine behov

Jeg arbejder med den evidensbaserede metode Emotionsfokuseret Terapi og med chok-traumeterapimetoden Somatic Experiencing. Denne kombination af metoder har jeg valgt, fordi de har givet mig stor forståelse for sammenhængene mellem krop, følelser og tanker. Og jeg har fået meget effektive metoder til at arbejde med at forandre det, der giver smerte i livet. Dermed kan jeg sammen med dig skabe varig og mærkbar udvikling, som du potentielt vil kunne få glæde af resten af livet.

Begge metoder er det, man kalder oplevelsesorienterede og fænomenologiske. Det betyder kort sagt, at jeg ved at stille undersøgende spørgsmål i et afstemt tempo, der passer til lige præcis dig, arbejder hen i mod at forstå dét, der er svært – for at kunne forandre det.

I Emotionsfokuseret Terapi arbejder vi med empatisk kommunikation, som fundament for at skabe en tillidsfuld og tryg relation.

En tryg relation gør det nemlig muligt for os at kunne arbejde med dine sårbare reaktionsmønstre og oplevelser på en nænsom og samtidig fokuseret måde.

Som psykoterapeut såvel som jordemoder arbejder jeg med informeret samtykke, og jeg sikrer mig derved at vi er i sync med, hvilken retning terapien tager.

Er du selvkritisk?

En hård indre kritiker er en barsk følgesvend, som kan få dig til at føle dig forkert. Det kan opleves livsforandrende at holde op med at kritisere sig selv.

Jeg har stor erfaring med

  • Angst
  • Depression og efterfødselsreaktioner
  • Stress – også moralsk stress
  • Belastningsreaktioner
  • Traumatiske oplevelser
  • Livskriser og tab
  • Svære relationer (familie, venner eller på arbejdet og brud i familien)
  • Eksistentielle svære situationer

Du er altid meget meget velkommen til at ringe eller at skrive til mig, hvis du vil høre mere.

Der er stor forskel på hjælpsom frygt og den problematiske udgave: angst, som skaber katastrofetanker og stærkt kropsligt ubehag

Det siger tidligere klienter

Følg med på instagram

Scroll to Top