Emotionsfokuseret Terapi

Emotionsfokuseret Terapi

I Emotionsfokuseret Terapi arbejder vi med at forstå følelsernes betydning. Har du tænkt over at følelseslivet nogle gange kan opleves dejligt og andre gange smertefuldt?

Det skyldes at følelser både findes i hjælpsomme (adaptive) udgaver og i problematiske (maladaptive) versioner.

Hvad er Emotionsfokuseret Terapi?

Vi fødes alle med et potentiale for at udvikle grundfølelserne sorg, vrede, frygt, skam, afsky og glæde. Når de er online i den hjælpsomme udgave, tænker vi ofte ikke så meget over at vi har følelser, fordi de passer til situationen – de er adaptive. Ubehaget opstår, når vi har de problematiske udgaver af følelserne, for de er ikke hjælpsomme, og de passer ikke til den konkrete situation.

I Emotionsfokuseret Terapi arbejder vi med at forandre følelser med følelser. Det kan lyde lidt mærkeligt, men det virker, fordi du får en gudlæggende forståelse for, hvorfor du har reageret, som du har gjort og du får mulighed for at få adgang til mere hjælpsomme følelser.

Der er altid gode grunde til at vi har fået trukket forbindelserne sådan i nervesystemet at de problematiske følelser kan gå online i stedet for de hjælpsomme. Sammen finder vi ud af, hvad du oplever og hvordan det er blevet sådan, du reagerer. Det er altid en kæmpe lettelse at forstå, hvorfor du har udviklet nogle svære måder at reagere på og at få adgang til de hjælpsomme følelser i stedet.

Et eksempel på det kan være angst, som er en problematisk udgave af frygt. Vi har alle brug for at kunne føle frygt, så vi kan reagere på potentielt farlige situationer. Men angst er noget andet og det er ikke en hjælpsom følelse. Nogle kalder det “at have en paranoid bodyguard”, og sikke en masse kaos, sådan en kan udløse omkring sig. I Emotionsfokuseret Terapi har vi meget præcise og forskningsbaserede metoder til at lære angsten at kende og at forandre den til hjælpsom frygt.

Changing emotion with emotion

Når vi forstår vores følelsesreaktioner bedre og får mere og mere adgang til de hjælpsomme udgaver af følelserne, bliver vores overskud større, fordi vi ikke længere bruger meget energi på at være nedtrykte, angste, deprimerede, skamfulde etc.

Følelsernes nervebaner er hurtigere end tankernes og derfor vil vi altid være bagud på point, hvis vi forsøger at forandre følelser med tankens kraft. Jeg oplever ofte denne reaktion fra mennesker, der har gået i andre former for samtaleterapi:
“De andre steder har vi bare talt en masse om mine problemer, men det forandrede ikke rigtigt noget. Men her arbejder vi helt konkret med at ændre dem, og det gør, at jeg har fået det bedre, har mere overskud og nemmere ved at håndtere …” – det de nu er kommet med som problemstilling.

Emotionsfokuseret Terapi er skabt af Leslie Greenberg og Robert Elliott.

Du kan lære følelsernes logiske sammenhænge at kende. Det skaber indre tryghed og ro at forstå sine egne reaktioner

Hvad er forskellen på Emotionsfokuseret Terapi og de kognitive retninger?​

Der har hersket en kognitiv diskurs i nogle årtier og følelser bliver ofte omtalt som “noget der bare kommer og går”, som værende “irrationelle”, at man skal “øve sig i ikke at mærke dem” eller at “tænke anderledes om dem”. Det er sågar blevet sagt af en dansk psykologiprofessor, at man ikke “skal mærke efter indeni, for der er kun organer”.

I Emotionsfokuseret Terapi ser vi grundlæggende anderledes på følelser; for følelser melder sig altid af en god årsag. De er nemlig handlingsanvisende og skabt for at hjælpe os med at overleve. De foregår i kroppen, så jo bedre trænede vi er i at kende deres aftryk og måder at vise sig på, desto bedre kan vi forstå dem – og eventuelt arbejde med at forandre dem. Når du først har oplevet, hvor livsforandrende det er at kunne kende forskel på fx hjælpsom frygt og den problematiske udgave: angst, så ved du, hvad jeg mener. Du kan nemlig lære at berolige dig selv og forstå, hvordan den selv-skræmmende del er opstået. Der er ret logisk, når først man forstår, hvordan det hænger sammen.

Healing through feeling

Hvis du vil læse mere om Emotionsfokuseret Terapi

Klog på følelser er skrevet af Aksel Inge Sinding, Jan Reidar Stiegler og Leslie Greenberg (en af grundlæggerne af Emotionsfokuseret Terapi) Det er lykkedes dem at fremskrive den komplekse emotionsteori i et enkelt og letforståeligt hverdagssprog med mange eksempler.

Der findes også talrige engelske bøger, som er af mere teorietisk karakter.

Du kan købe bogen her

 

Klog på følelser, Emotionsfokuseret Terapi
Podcast, Emotionsfokuseret Terapi

Hvis du vil lytte og vide mere om Emotionsfokuseret Terapi

Denne australske podcast kan varmt anbefales. I hvert afsnit har værten, Lou Cooper en gæst, og de taler om et emne indenfor Emotionsfokuseret Terapi. 

Du finder podcasten her.

 

Det siger tidligere klienter

Følg med på instagram

Scroll to Top