Parterapi

Havner du og din partner ofte i samme type konflikter igen og igen?


Har I svært ved at finde hoved og hale i hvad der foregår, når konflikten først er i gang?

Vil I gerne bryde ud af denne dynamik, forstå hvad der foregår og udvikle en dynamik, der er rarere for jer begge at være i?

Så er Emotionsfokuseret Parterapi måske noget for jer.

Parforholdet kan give os glæde, lyst, intimitet, samhørighed, tillid og tryghed. Men vi kan også skabe en dynamik sammen, som giver følelsesmæssig smerte, konflikter, utryghed, skam, vrede og sorg.

Emotionsfokuseret Parterapi har bevist at have særlig god effekt, fordi vi arbejder med at forandre følelser med følelser. Vi bruger metoder, der er designet til at lave dybe forandringer i nervesystemet. Dermed kan vi  gradvist ændre vores automatreaktioner og udvikle os på både det emotionelle og kognitive plan.

I får mulighed for at skabe nye måder at kommunikere på, at forstå, hvad der foregår mellem jer og at bryde ud af den opslidende konfliktcyklus.

Efter den første fælles session vil jeg gerne se jer til en individuel samtale for bedre at kunne arbejde med, hvordan jeres dynamik virker i jer hver især.